Bliv frivillig

Frivillig bank for alle foreninger i SamBiosen

 

Sammen løfter vi i flok

Her kan de få overblik over alle frivillig opgaver i SamBiosen og hos vores medlemsforeninger. 

Frivillige er vores største ressource. Uden gode frivillige ville vores fritids- og kulturliv, vores sociale aktiviteter i samfundet, vores festivaler og arrangmenter ikke være blevet til noget. Derfor hylder vi frivilligheden og gør alt hvad vi kan for, at gøre det sjovt at gøre en indsats for fællesskabet.

I denne frivilligbank kan foreninger skrive når de mangler frivillige til at løfte en aktivitet eller en god sag.

Følg med her og meld dig til det som passer din hverdag.

Måske har du lyst til at være frivillig i hverdagen og hjælpe til på en fast aktivitet. Eller måske har du lyst til at være frivillig en gang imellem.

Begge dele gør en forskel!

Vi hylder frivilligheden og gør alt hvad vi kan for, at det er sjovt at gøre en indsats for fællesskabet.

frivillig bank 1 – Sambiosens Fælles arrangmenter

Samsø Hoppeland

Tag en vagt og få 2 børn gratis i hoppelandet

Åbningtider: altid kl. 11-16. Vi holder primært åbent i skoleferierne, vinterferie, påske, kristi himmelfartsferie, sommerferie, efterårsferie.

kontakt os og hør mere om de kommende åbningstider i hoppelandet.

 

Samsø Hoppeland er skabt for at give børn en sjovt indendørs ferieaktivitet når vejret ikke er til udendørs leg.

Hoppelandet er drevet af frivillige, som betjener caféen og entreen samt går tilsyn i hoppelandet. Der er en uformel stemning og alle hjælper hinanden for at få hoppelandet til at fungere. Dem som tager en vagt får 2 børn gratis med i hoppelandet pr. vagt man tager.

Det kræver ingen særlige kompetencer at være frivillig. Alle kan hjælpe.

Samsø Hoppeland er blevet til i samarbejde mellem foreningerne SamBiosen og Samsø Idræt og Kultur

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

 

Samsø Marathon

30 år med motionsløb på Samsø – løftet af frivillige

Dato: 18. august 2018

Hvert år i august er der Samsø Marathon og alt det praktiske står foreningen Samsø Idræt og Kultur for.

  • Vi stiller hegn op langs dele af ruten.
  • Vi deler vand og proviant ud langs ruten.
  • Vi laver målområdet dejligt at vende hjem til.
  • Andre praktiske opgaver.

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

Samsøs bedste kartofelmad

Et kartofel mekka for en dag

Dato: 26. maj 2018

SamBiosen hjælper Visit Samsø med det praktiske omkring dette prægtige event.

  • Vi stiller stole og borde op
  • Vi lægger duge på bordene, pynter og dækker op.
  • i leverer linjedommer og frivillige til entreen.
  • Vi rydder op igen dagen efter.

Alle frivillige får gratis adgang til arrangementet og en lille gave bagefter som tak for hjælpen.

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

Caféen i Sambiosen

Fællesspisning om onsdagen efter ungernes fritidsaktiviteter

Dato: Onsdage kl. 17:30-21:00 fra 19. september udgangen af april.

Vi elsker livet i hallen! Spring aftensmaden over og spis et billigt måltid her i forlængelse af din aktivitet. Caféen er frivilligt drevet og pengene for salget går til at skabe endnu mere liv i caféen og hallen. 

  • Vi laver mad onsdag formiddag eller dagen før.
  • Vi åbner caféen og sælger mad og drikke.
  • Vi får en hyggestund med dem som kommer i hallen
  • Vi rydder op bagefter og gør klar til de næste der kommer i caféen.

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611.

Instruktører til Pay & play aktiviteter

Sved på panden – når det passer i kalenderen

Dato: Løbende gennem året. Se aktivitetsplan her

Pay & play er hurtige og nemme aktiviteter at komme i gang med. Og de er nemme at starte.

Har du en aktivitet du brænder for at sætte i gang? Er der noget du synes kunne være fantastisk hvis at man kunne gå til på Samsø? Har du mod på at være instruktør?

SamBiosens pay & play koncept stiller lokaler gratis til rådighed og hjælper dig med, at sætte en ny aktivitet i gang.Har du lyst til at tage et initiativ og starte en aktivitet, så er dette en oplagt mulighed.

aktuelle Pay and play aktiviteter

  • Linedance
  • Volleyball
  • Badminton
  • Skydning
  • Fitnessdans

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

Samsø Street Crew (omkring skateparken)

Betonklatten FTW!

Samsø Streetcrew er en gruppe af unge omkring skateparken, Betonklatten.

Har du lyst til at hooke op med dem og lave noget aktivitet på betonen, så skriv til os! Alle er velkomne og SamBiosen bakker op om StreetCrewets aktiviteter.

Vil du være frivillig så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

SamBiosens Ungeråd

SamBiosens ungeråd genstartes til august 2018.

Ungerådet planlægger aktiviteter for unge i og omkring SamBiosen. Der laves studieture, små fester og der arbejdes for at tjene penge til endnu flere aktiviteter i ungerådet.

Vil du være en del af SamBiosens ungeråd så skriv til SamBiosen på info@SamBiosen.dk eller Ring 23328611

frivilligbank 2 – foreninger i SamBiosen

Der er Ingen aktive frivilligopgaver lige nu

Foreninger i SamBiosen kan lægge deres frivilligopgaver op her.

Sambiosen hjælper med at finde frivillige til opgaverne.

Der er pt. ingen aktive frivilligopgaver nu.

Har du en frivilligopgave du gerne vil annoncere, så kontakt os og aftal nærmere.

 

Frivillige er vores vigtigste ressource i i foreningslivet!

Frivillige løfter vores fritidsaktiviteter for børn, voksne og seniorer.

Frivillige hjælper festivaler, arrangementer, kunst og kultur.

Frivillige går til hånde til sociale arrangementer, i caféen.

Frivillige beriger vores samfund med idræt, kultur, fællesskab, medmenneskelighed og meget mere.