Styrket mental trivsel på Samsø

Læs mere om aktiviteter og hold

STYRKET MENTAL TRIVSEL PÅ SAMSØ

VELUX-Fonden har doneret midler til dette 3-årige projekt på Samsø, hvor vi skal finde veje ud i aktive fritidsfællesskaber for voksne, der ønsker at styrke deres mentale trivsel. Projektet arbejder for at skabe et trygt rum og gøre en positiv forskel gennem meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker.

Samarbejde
Projektet handler også om at udvikle samarbejdet med Samsø Kommune og øens lokale foreninger i at tilbyde gode og relevante aktiviteter samt at sikre kendskabet til de muligheder, der findes for det enkelte menneske.

En bred målgruppe
Projektet henvender sig til voksne, der står i en livssituation, hvor trivsel og fællesskab kan gøre en positiv forskel. Om det skyldes ensomhed, stress, depression, psykiske diagnoser eller en ny livssituation, er ikke afgørende. Fælles for deltagerne er, at de kommer som de mennesker, de er, med et ønske om at styrke deres mentale trivsel og handlekraft gennem fællesskab og meningsfulde aktiviteter.

Alle har ret til et fællesskab
Man kan deltage som aktivt medlem eller i en frivilliggruppe. Vores aktiviteter og frivilligjobs tilpasses deltageren. Med projektet tilbyder vi flere hensyntagende og trygge aktiviteter og fællesskaber, hvor der ikke kræves forudgående kendskab til aktiviteten.
Vi har mindre hold, hvor nærvær, ligeværdigt samvær og trivsel vægtes højt. Vi arbejder i mange former for fællesskaber og aktiviteter, men først og fremmest møder vi mennesket.

Hvis du gerne vil høre mere om projektet eller måske deltage i vores aktiviteter, så læs her:
Kontakt os:
Er du samarbejdspartner, forening, (evt kommende) medlem eller bare har interesse i at høre mere?
Har du spørgsmål eller betænkeligheder, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Mød op i mandagscaféen: Kom og hør mere, få en kop kaffe og en introduktion til projektet og dets muligheder

Kontakt Pernille og hør mere!
Tlf.: 7179 8306
Mail: pernille@sambiosen.dk

Faktaboks

Projektet “Styrket mental trivsel på Samsø” er et 3-årigt metodeudviklingsprojekt, som er støttet af Veluxfonden.

Projektstart:  1.september 2023

Projektslut:    31. august 2025

PROJEKTORGANISATION
Projektejer: SamBiosen – Frivilligcenter Samsø

Projektleder: Pernille Egdal
mail: pernille@sambiosen.dk
mobil: 7179 8306

Projektmedarbejder: Dorte Frandsen
mail: audf@samsoe.dk
mobil: 2074 1808

Følgegruppe
Bestående af politikere og repræsentanter fra Samsø Kommunes Social- Sundhed- og Beskæftigelses-forvaltningen, Social- og beskæftigelsesudvalget og handicaprådet samt ledere af SamBiosen og lokalpsykiatrien (Støtteteamet).
Formålet med følgegruppen er at sikre et bredere kendskab til og ejerskab af projektets aktiviteter, resultater og erfaringer.

Advisory Board
Brugergruppen for at sikre, at projektets aktiviteter løbende tilpasses målgruppens ønsker og behov.

EKSTERN EVALUATOR
VIVE – Det nationale analyse- og forskningscenter for Velfærd er tilknyttet projektet som ekstern evaluator.
Formålet er:
• at opsamle data  og dermed  bidrage til udviklingen af indsatserne gennem formative evalueringsaktiviteter
• At tilvejebringe et solidt vidensgrundlag for, hvordan samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet har betydning for resultaterne i de syv Velux-støttede projekter.
Derfor udleveres bl.a. spørgeskemaer ved start og slut for alle deltagerne på projektets aktiviteter.

GDPR
Der henvises til SamBiosens persondatapolitik

TILMELDING
Inden du starter op til en aktivitet eller en frivilliggruppe, tager du kontakt til Pernille (SamBiosen) eller Dorte (Støtteteamet)
Ellers kan du tilmelde dig via holdoversigten. Så får vi besked og kontakter dig inden opstart.

PRIS
I 2025  er prisen kr. 150,00 for perioden 1.1.25-30.6.25.
Når medlemskabet er betalt, kan man deltage i flere aktiviteter for samme pris.

 

FÆLLESSKAB

Fællesskabet spiller en central rolle i projektet Styrket mental trivsel på Samsø. At deltage i meningsfulde fællesskaber kan bidrage til at styrke mental trivsel ved at skabe tryghed, reducere ensomhed og fremme sociale relationer. Projektet tilbyder aktiviteter, der understøtter udviklingen af inkluderende fællesskaber, hvor deltagerne kan finde støtte og opbygge relationer gennem fælles oplevelser.

MENNESKET – LIGEVÆRD

Projektet tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor mennesket altid er i fokus. Aktiviteterne er tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes individuelle ressourcer og formåen, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Fokus er på at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt kan bidrage på egne præmisser, med åbenhed som en central værdi. Vi mødes om noget fælles tredje!

SAMARBEJDE

Projektet bygger på et tværgående samarbejde mellem kommune, sundhedsvæsen og civilsamfund. Gennem koordination og partnerskaber sikres en sammenhængende indsats, der integrerer lokale ressourcer og aktører. Samarbejdet styrker både kvaliteten og tilgængeligheden af tilbuddene og understøtter en fælles indsats for at fremme mental trivsel.