SOMMERAKTIVITETER
SOMMERAKTIVITETER 2022
Følg med her på siden for at se, hvad der sker henover sommeren
Uge 31
Tirsdag d. 2/8
08:30 – 11:00 Pay & play badminton
11:00 – 16:00 Hoppeland og pay & play bordtennis
Onsdag d. 3/8
08:30 – 11:00 Pay & play badminton
11:00 – 16:00 Hoppeland og pay & play bordtennis
Torsdag d. 4/8
08:30 – 11:00 Pay & play badminton
09:00 – 09:45 Træn med Sara
11:00 – 16:00 Hoppeland og pay & play bordtennis


SOMMERAKTIVITETER
Sommerskoler
Vi tilbyder igen i år i samarbejde med Samsø Kommune sommerskoler for øens børn.
Fodboldskole d. 18.-19. juli kl. 10:00 – 15:00 (10-13 år)
Kom med på en to dages fodboldskole på plænen ved SamBiosen. Vi fokuserer på taktik og sammenspil, gejst og glæden ved spillet.
Vi kommer til at lave en masse teknikøvelser, jongleringskonkurrencer og en masse andet sjovt i og omkring spillet.
Husk: Fodboldstøvler, benskinner, tøj til vejrforholdene, drikkedunk, madpakke og godt humør.
Ocean Rescue Camp d. 20.-21. juli 09:00 – 15:00 (9-15 år)
Ocean Rescue Camp er en vandaktivitets- og livreddercamp på stranden, hvor vi lærer basale færdigheder, færdselsregler og opmærksomhedspunk- ter, når vi bader og færdes ved vandet. Campen har en legende tilgang til læring. Det vil sige, at vi leger os igennem en masse øvelser, som lærer os: Om tidevand og hestehuller, at tilkalde hjælp, at redde hinanden i vandet, at bruge et Rescue board og meget mere. Instruktørerne er lokale fra Samsø og har gennemført DGIs Ocean Rescue Camp uddannelse.
Husk: Badetøj, solcreme, en solhat, varm trøje, håndklæde, drikkedunk, madpakke, evt. telefon (til at øve at tilkalde hjælp), højt humør.
OBS! Det er et krav, at du skal kunne svømme/være sikker i vandet.
Ild og mad d. 21. juli kl. 10:00 – 15:00 (10-16 år)
Kom med på et sommerligt madlavningskursus for børn med Jacob Raunsgaard, hvor temaet er det sæsonaktuelle ”mad over bål”.
Vi lærer eller repeterer basisfærdigheder ved bålet, og øver os i at beherske ild og gløder til madlavning.
Vi griller sæsonens råvarer og tilbereder maden over bålet og sam- mensætter en lækker ret, som vi spiser sammen til sidst.
Husk: Højt humør og din indre kreativitet.
Bag med Dagmars Tærter d. 25. juli kl. 10:00-13:00 (11-14 år) + 26. juli kl. 10:00-13:00 (7-10 år)
Kom med i det søde køkken og lav smukke, lækre tærter sammen med Dagmar. Vi skal lave sprøjtearbejde, kandisere og pynte til den helt store guldmedalje.
Alle får 4 små tærter med hjem til vennerne eller familien. Vi bruger friske råvarer og bær af det der er i sæson.
Vi har fokus på, at give jer en sjov dag og en stor oplevelse i køkkenet – og nogle små kreationer med hjem, som I kan være stolte af.
Tilmelding
Tilmelding sker til info@sambiosen.dk, for yderlig information skriv en mail eller giv os et kald på
61 72 31 71
Sportsbar
Igennem sommeren tænder vi vores skærme og fadølsanlæg for at vise Tour de France, Wimbledon mm.
Vores første arrangement er Fredagsbar d. 1. juli, hvor vi fejrer at sommerferien og touren er skudt i gang. Så kom forbi og hæng ud med vennerne, drik en øl, udfordre nogle i bordfodbold mm.
Vi annoncerer løbende vores arrangementer her på siden og på vores Facebook og Instagram.
Er der en etape eller kamp, som du og vennerne bare ikke vil gå glip af, så kontakt os endelig på info@sambiosen.dk // 61 72 31 71, så kan vi formegentlig finde ud af at blænde op for det i SamBiosen.
Træn med Pawel
Kom og vær med til en træning med Pawel hver mandag kl. 13:00 – 14:30.
Der vil være fokus på funktionel træning, kardio, elementer af boksning tilsat sjove og legende indslag. Træningen foregår som udgangspunkt udenfor i SamBiosens parkområde – mødested ved bordbænkesættene bag skaterbanen.
For at deltage skal man enten være medlem af Samsø Fitnesscenter, eller have købt et gæstekort.
Gæstekort kan købes her.
Husk at tilmeld dig her inden du møder op.
Træn med Sara
Kom og vær med til at træne med Sara på udvalgte dage kl. 09:00 – 09:45.
Hver træning tager udgangspunkt i et tema:
Torsdag d. 30/6 Konditionstræning
Fredag d. 22/7 Cirkeltræning
Torsdag d. 28/7 Teamwork
Torsdag d. 4/8 Tabata
Alle kan være med, da der fokuseres på ens eget udgangspunkt. Træningen foregår som udgangspunkt udenfor med mødested ved bordbænkesættene bag skaterbanen.
For at deltage skal man enten være medlem af Samsø Fitnesscenter, eller have købt gæstekort.
Gæstekort kan købes her.
Husk at tilmeld dig aktiviteten her, inden du møder op.
Gæstekort til Samsø Fitnesscenter
Træn i vores fine foreningsfitnesscenter, som ligger lige midt i vores kultur- og idrætscenter, SamBiosen.
Adgang købes på hjemmesiden inden fremmøde.
PAdel pay & play
Du kan hele året rundt spille padel på vores udendørs bane. Det eneste du skal gøre er, at booke den lige her eller via Playtomic app’en.
Leje af bat og bolde er inkluderet i prisen, og er tilgængelige på banen. Ønsker I dog nye bolde, så kan de købes på SamBiosens kontor i åbningstiden.
Badminton Pay & Play
Det er muligt at leje en badmintonbane tirsdag-torsdag formiddage inden hoppeland.
Booking sker lige her eller via Playtomic app’en.
Bolde og ketchere er tilgængelige, men ønskes nye bolde kan disse medbringes selv eller købes på SamBiosens kontor i åbningstiden.

