Samsø Hoppeland

Et aktivt indslag i ferien
åbningstiderPriser

Velkommen til Hoppeland!

I udvalgte skoleferier forvandles Idrætshallen i SamBiosen til ét stort hoppeland – et sandt mekka for børn og barnlige sjæle.

Hoppelandet har 5 kæmpe hoppeborge, bordtennis, rodeotyr, indendørs fodbold, bordfodbold og et legeområde med Bobles’ populære skumdyr for de mindste.

Caféen er åben, når der er hoppeland, og vi serverer både sunde og søde snacks, drikkevarer og kaffe. Medbragt mad er derfor ikke tilladt i hoppelandsåbningstid.

Slip børnene løs og nyd en kop kaffe i caféen. Eller leg med..!

Samsø Hoppeland er ejet af foreningslivet på Samsø (Samsø Idræt og Kultur), og er blevet til med tilskud fra LAG og Samsø Festival, det er et tiltag om at skabe indendørsaktiviteter for børn, når vejret engang imellem slår fejl. Hoppeland drives primært af frivillige og koordineres af SamBiosen.

 

Bliv Frivillig og få 2 gratis billetter

Har du lyst til at være frivillig i Samsø Hoppeland og hjælpe til med at føre opsyn og passe rodeotyren eller måske hjælpe i caféen?

Så meld til dig SamBiosen på telefon 61 72 31 71 eller info@sambiosen.dk
En vagt er ca 3 timer og vi giver gratis adgang til 2 børn, som du kan bruge imens eller en anden god gang.

Samsø Hoppeland drives af en masse frivillige. Vi har det sjovt og vi løfter i flok. Kom og bliv en del af holdet.

Priser

  75 kr.          Barn
  65 kr.          Barn med ø-kort eller Samsø Fritid
    0 kr.          Voksen ifølge med barn
150 kr.          3 dages adgang – barn
130 kr.          3 dages adgang – barn med Ø-kort/fastboende 
250 kr.          En hel uges armbånd – barn 
210 kr.          En hel uges armbånd – barn med Ø-kort/fastboende

 

Åbningstider

Hoppeland har åbent i udvalgte skoleferier. Som udgangspunkt er der i disse ferier åbent i hverdagene kl. 09.00-15.00. Vi opdaterer løbende åbningstiderne i de specifikke ferier her.

Næste gang:

“St. Bededagsferien” 2024
Fredag d. 26. april åben fra 15.00 – 19.00 

Lørdag d. 27. april åben fra 09.00 – 15.00

Søndag d. 28. april – 9.00 – 11.00 – Solsikkehoppeland – kun åbent for børn med særlige behov 

SOMMERFERIEN 2024
Uge 27 og uge 28 – her holder hoppeland åbent fra og med mandag d. 1. juli til og med søndag d. 14. juli. Alle dagene 09.00-15.00