Ledig stilling: Cafémedarbejder

Cafémedarbejder i SamBiosen

SamBiosen søger en alsidig og imødekommende café- og servicemedarbejder til en fast stilling på 30 timer pr. uge med start 01. Juni eller hurtigst muligt derefter.

I SamBiosen, Samsøs Kultur- og Idrætscenter I Tranebjerg, bliver du en del af et team på 3 personer sammen med den daglige leder og én anden servicemedarbejder.

SamBiosen er et hus der arbejder tæt sammen med vores naboer, Samsø skole og biblioteket, samt de mange foreninger der har faste aktiviteter her.

Vi er en platform for kultur og idræt og arbejder for, at der sker mange og forskellige aktiviteter her i huset i samarbejde med borgere, foreninger, kommune og virksomheder.

Vores erklærede mission er klar: SamBiosen er øens samlingssted for alle og skaber trivsel, livsglæde, sundhed og fællesskaber. Vi styrker et aktivt kultur- og fritidsliv på Samsø hele året rundt.

 

Som Cafémedarbejder i SamBiosen har du ansvar for cafédriften i det daglige og du sørger for, at der er mad og drikke på bordet til eksterne arrangementer, skolebod, stævner, forestillinger mv.

Derudover har vi egne arrangementer/koncepter, som du får stor indflydelse på og mulighed for at udvikle.

Arbejdstiderne ligger ikke fast, men tilpasser sig aktiviteterne i huset. Du kan forvente at der både vil komme aften og weekendarbejde.

Du er velkommen til at ringe og høre mere om de konkrete aktiviteter vi har i caféen.

 

I SamBiosen er du i øvrigt fleksibel og kan løse flere typer opgaver, som en del af teamet. Det kan betyde, at du tager en rengøringsopgave, hvis vores normale rengøringsmand har brug for hjælp, eller du hjælper til et arrangement, som ikke nødvendigvis har med mad at gøre.

Du koordinerer dagligdagen med os andre, så vi får et tæt samarbejde. Vi hjælper hinanden så vi i fællesskab yder det bedste og mest indbydende sted for vores gæster med respekt for hver vores kompetencer.

Kort sagt: I teamet bakker vi op om hinanden og hjælper hinanden når det kræves.

 

Arbejdsopgaver

  • Indkøb, planlægning og madlavning
  • Rengøring og egenkontrol
  • Servering til arrangementer
  • Ad hoc opgaver i SamBiosen

 

Vi søger en person, der:

  • Har erfaring fra café/restaurationsfaget og er god til at lave mad til mange typer arrangementer.
  • Er imødekommende og åben overfor at svare på spørgsmål fra husets brugere.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Trives i varierende arbejdsopgaver.
  • Kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne til husets aktiviteter.
  • Har erfaring fra eller kendskab til foreningslivet.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde i et spændende hus med mange brugere.
  • Fleksible arbejdstider itf. Sommer og vintersæsonen.
  • Varierende arbejdsopgaver.
  • En del af et lille og kollegialt team, som hjælper hinanden.

 

SamBiosens Vision:

SamBiosens vision er at være et stærkt, bæredygtigt og ansvarligt Kultur- og Idrætscenter for hele øens foreningsliv.

I SamBiosen medvirker vi til, at det er attraktivt at bo på Samsø og besøge Samsø.

 

Løn:

Efter overenskomst med 3F.

Det praktiske:

Ansøgningen sendes til leder@sambiosen.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte daglig leder i SamBiosen, Jeppe Dam Skriver på 23 3 286 11 eller leder@sambiosen.dk.

Ansøgningsfrist den 30. April kl. 12:00. Ansættelsessamtaler i ugen efter.

 

 

 

SMAG SAMSØ

Smag Samsø er...

DET SKER

Se kommende arrangementer i SamBiosen.

FACEBOOK

Følg os på Facebook hér.