Vi søger en ny medarbejder

Servicemedarbejder til SamBiosens Café

 

SamBiosen søger en alsidig og imødekommende café- og servicemedarbejder til en fast stilling på 25 timer pr. uge med start hurtigst muligt.

Om SamBiosen som arbejdsplads

I SamBiosen, Samsø’s Kultur- og Idrætscenter I Tranebjerg, bliver du en del af et team på 3 personer sammen med den daglige leder og én anden servicemedarbejder.

SamBiosen er et hus der arbejder tæt sammen med vores naboer, Samsø skole og biblioteket, samt de mange foreninger, der har faste aktiviteter her.

Som én af to servicemedarbejdere i SamBiosen er du fleksibel og kan løse flere typer opgaver. Du koordinerer dagligdagen med os andre, så vi får et tæt samarbejde. Du er en dynamisk del af huset og en med til, at få dagligdagen til køre. I teamet bakker vi op om hinanden og hjælper hinanden når det kræves.

Om stillingen

Som servicemedarbejder i SamBiosens café står du for madlavning, bagning, indkøb, planlægning, rengøring og egenkontrol i caféen samt servering til møder og arrangementer i huset.

I dag har SamBiosens café åben hver formiddag kl. 11-12, hvor skolens børn kommer og køber sund skolemad. Her vil du få hjælp fra en medarbejder på skolen til ekspedition mv.

Derudover har caféen +60 møder/arrangementer om året, som du beværter samt +40 fællesspisninger, hvortil du forbereder mad.

SamBiosens café får hjælp af et fantastisk frivillig korps til fællesspisninger og andre aften og weekendarrangementer, som sikrer at vi kan holde caféen mest muligt åbent. Du skal derfor ikke forvente, at du skal være til stede til alle, men kun udvalgte arrangementer i huset. Dette aftales med den daglige leder.

Din primære arbejdstid bliver kl. 09-14 i hverdagene. Der vil dog forekomme flere arrangementer udenfor almindelig arbejdstid, særligt i vinterperioden, hvor idrætshallens indendørs aktiviteter har sin ”højsæson”.

 

Arbejdsopgaver

  • Indkøb, planlægning
  • Madlavning og bagning
  • Rengøring og egenkontrol
  • Servering til arrangementer
  • Ad hoc opgaver som servicemedarbejder i SamBiosen

Derudover vil du, som en del af et team, være back-up for kollegaer ved ferie, sygdom, uddannelse mv.

 

Vi søger en person, der:

  • Har erfaring enten fra caféfaget, servicefaget eller med arrangementskoordinering.
  • Er imødekommende og åben overfor at svare på spørgsmål fra husets brugere.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Trives i varierende arbejdsopgaver.
  • Kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne til husets aktiviteter.
  • har erfaring fra eller kendskab til foreningslivet.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde i en ny spændende organisation
  • En hverdag med tæt kontakt til husets brugere.
  • Fleksible arbejdstider ift. Sommer og vintersæsonen.
  • Varierende arbejdsopgaver.
  • En del af et lille og kollegialt team, som hjælper hinanden.

SamBiosens Vision:

SamBiosens vision er at være et stærkt, bæredygtigt og ansvarligt Kultur- og Idrætscenter for hele øens foreningsliv.

I Sambiosen medvirker vi til, at det er attraktivt at bo på Samsø og besøge Samsø.

 

Løn:

Forhandles efter overenskomst med 3F.

Det praktiske:

Ansøgningen sendes til leder@sambiosen.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte daglig leder i SamBiosen,

Jeppe Dam Skriver på 23 3 286 11 eller leder@sambiosen.dk.

Ansøgningsfrist den 04. april kl. 1200

Samtaler forventes gennemført den 05. eller 08. April.