Leje af faciliteter

Priserbookingkalender

Skal dit næste arrangement være i SamBiosen?

Alle er velkomne til at benytte SamBiosens lokaler og lave arrangementer, kurser, møder, aktiviteter osv. Som godkendt folkeoplysende forening i Samsø Kommune får du endda fuldt tilskud til foreningens aktiviteter – det er gratis at bruge!

Er du privat aktør eller virksomhed er du velkomme til at leje SamBiosens lokaler. Se priser og lokaleoversigt herunder.

SamBiosen huser til daglig mange forskellige foreninger, skolen og Samsø Kommunes stormøder og kurser. Vi er vant til at have gæster og vi er meget behjælpelige med at planlægge de praktiske detaljer.

Kontakt os uforpligtende hvis du overvejer at holde dit næste arrangement i SamBiosen Jeppe Dam Skriver +45 23 32 86 11 // info@sambiosen.dk

Priser

Kultursalen

Kultursalen er et arkitektonisk smukt rum med plads til ca. 150 siddende gæster.

Lokalet er meget velegnet til møder, konferencer, kurser, sammenkomster, koncerter og andet.

Eksempler på brug i dag: Møder, kurser, skolens fællessamlinger, koncerter, fitness holdtræning.

 

Til rådighed i rummet
  • Projektor
  • borde og stole
  • Skærmvægge til inddeling af rum
  • lydanlæg og trådløse mikrofoner
  • Yogamåtter
  • direkte udgang til parkeringsplads og parken.

Forplejning kan aftales nærmere med SamBiosens Café

Lejepris

265 kr. pr. time eller 1200kr. pr. dag

+ eventuel opstilling, rengøring, forplejning, mv.

Idrætshal
Idrætshallen er en klassisk hal med 3 rækker tribune.

Lokalet er velegnet til idrætsstævner, markeder, opvisninger,

eksempler på brug i dag: Samsø Hoppeland, Fodboldstævner, skoleidræt, Samsø Open i Dart.

Hallen kan rumme max. 450 personer af hensyn til brandveje mv.

 

Til rådighed i rummet
  • Udstyr til håndbold, volley, badminton, bordtennis,
  • lydanlæg
  • digitalt ur og scoreboard.
  • 2×2 omklædningsrum + dommeromklædning
  • borde og stole kan hentes fra kultursalen.

Forplejning kan aftales nærmere med SamBiosens Café

 

Lejepris

265 kr. pr. time eller 1200kr. pr. dag

+ eventuel opstilling, rengøring, forplejning, mv.

Aktivitetsrum/spejlrum
Aktivitetsrummet er ca. 10 x 20 meter med spejle på endevæggen.

Lokalet er velegnet til mindre holdaktiviteter, kampsport, dans, yoga eller som alternativt mødelokale.

eksempler på brug i dag: Taekwondo, yoga, Body SDS, møder.

Lokalet egner sig til max. 15 aktive personer

 

Til rådighed i rummet
  • Spejle på endevæggen
  • Mobilt lydanlæg kan stilles frem.
  • Lysdæmpning.
  • Tilstødende omklædningsrum
  • Borde og stole til mødeaktivitet

Forplejning kan aftales nærmere med SamBiosens Café

 

Lejepris

100 kr. pr. time eller 450 kr. pr. dag

+ eventuel opstilling, rengøring, forplejning, mv.

Opholdrum/mødelokale ved skydebanerne
Opholdsrummet ligger smukt i sammenhæng med skydebanerne og idrætshallen.

Der er plads til ca. 75 siddende gæster og har adgang til eget toilet og thekøkken.

Lokalet er velegnet til møder, kurser, workshops, mindre hold aktiviteter, ophold i forbindelse med arrangementer i hallen eller skydning.

eksempler på brug i dag: Skydning i hele vintersæsonen. Møder, holdaktiviteter, HQ til råvarefestival

 

Til rådighed i rummet
  • Borde og stole
  • projektor kan aftales.
  • billiard bord
  • thekøkken
  • udsigt til hallen og skydebanerne.

Forplejning kan aftales nærmere med SamBiosens Café

 

Lejepris

100 kr. pr. time eller 450 kr. pr. dag

+ eventuel opstilling, rengøring, forplejning, mv.

Caféen

Caféen lejes ikke ud, men vi beværter gerne dit arrangment.

Medlemsforeninger kan kontakte SamBiosen for nærmere aftale om interne arrangementer.

Er du ikke medlem og ønsker du at holde et arrangement kan du købe forplejning af caféen.

Er du medlemsforening og ønsker at holde et arrangement for flere end foreningens medlemmer,  gælder samme regler.

 

Til rådighed i rummet
  • Caféen har et fuldt udstyret industrikøkken samt et serveringskøkken/bod.
  • Køle og fryseplads
  • industriopvaskere (en i hvert køkken.)
  • Siddepladser til spisende: ca. 35.
  • Kultursalen kan lejes til større selskaber.
  • Direkte adgang til hallen.

 

Betingelser og Retningslinjer for brug af lokaler

Betingelser ved brug af lokalerne

Alle lokaler efterlades i samme stand som de modtages, så de er klar til de næste som skal bruge dem.

Eventuel ekstra rengøring faktureres med 235. kr. pr. time. Inkl. Moms.

Ved betaling for leje af lokaler betales halvdelen ved booking og den anden halvdel efter arrangementet.

Afbooking skal ske hurtigst muligt og senest en måned inden brug. Ved rettidig afbooking tilbagebetales den indbetalte lokaleleje.

 

Retningslinjer for leje af lokaler

Lokaletilskud til folkeoplysende foreninger

Alle godkendte folkeoplysende foreninger i Samsø Kommune kan leje lokaler i SamBiosen med 100% kommunalt lokaletilskud til medlemsbaserede aktiviteter, arrangementer, turneringer, stævner, opvisninger, julefrokoster, medlemsfest m.v. jævnfør Samsø Kommunes og folkeoplysningslovens regler om at stille lokaler til rådighed for foreningslivet.

Det kommunale lokaletilskud udgør 100% af lejeprisen for godkendte folkeoplysende foreninger. Lokale tilskuddet frafalder dog ved offentlige arrangementer, som kan læses om nedenfor.

 

Leje af lokaler for private eller virksomheder

Virksomheder, private eller ikke godkendte foreninger kan leje lokalerne til idrætslige og kulturelle aktiviteter, dog uden kommunens lokaletilskud.

Aktiviteterne skal have idrætslig, kulturel eller virksomhedsmæssig (mødeaktivitet m.v.) karakter. Dette vurderes af SamBiosen. Der lejes således ikke ud til private fester.

 

Offentlige arrangementer

Hvis et arrangement er offentligt (altså åbent for andre end foreningens medlemmer) og har en indtægt (entre, holdtilmelding, salg af varer) frafalder lokaletilskuddet fra Samsø kommune.

Kontakt os for yderligere information

Vi vil meget gerne hjælpe med jeres arrangementer, så kontakt os endelig – det er helt uforpligtende.

Daglig leder, Jeppe Dam Skriver +45 23 32 86 11 // info@sambiosen.dk

SamBiosen er et levende og attraktivt kultur- og idrætscenter, som drives i tæt samarbejde med øens foreningsliv for, at skabe de bedste rammer for idrætslig og kulturel udfoldelse – for alle samsinger, fritidssamsinger og feriegæster.

Vores formål er, at drive og udvikle SamBiosen samt at skabe idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter for organiserede og selvorganiserede brugere.